Søger du: FlybilletFlybillet HotelHotel PakkerejsePakkerejse CharterrejseCharterrejse

Dubai vil samle Barcelona, New York og London under ét tag

Efter flere års stilstand i byggeriet, tænker Dubai nu stort igen. Og det næste store byggeprojekt kan blive en kæmpe indendørs by, der samler det bedste fra en række af verdens byer under ét tag.

I hvert fald går Sheikh Mohammed bin Rashid al Maktoum med tanke om at bygge et luksuscenter med hoteller, butikker og underholdning.

Og hvis man ikke har så meget kultur selv, så kan man jo altid kopiere nogle af klenodierne fra de andre storbyer.

Derfor er der planer om, at centret både skal indeholde New Yorks Broadway, Londons Oxford Street og Ramblaen i Barcelona – deraf navnet på centret “Mall of the World”.

Kæmpe kompleks

Hele centret skal fylde 4,5 millioner kvadratmeter (svarende til i omegnen af 650 fodboldbaner), have 20.000 hotelværelser og parkeringspladser til 50.000 biler – så det gælder om at huske, hvor man har parkeret.

Naturligvis skal komplekset også indeholde bl.a. verdens største shoppingcenter, verdens største forlystelsespark, et helt wellness-distrikt, vandfald og et amfiteater.

De endelige planer ligger ikke fast endnu (og meget kan stadig ændre sig). Men målet er, at det skal stå færdig i 2020, når Dubai skal være vært for Verdens Udstillingen.

Her kan du se en video af de foreløbige skitser.

Kommentarer er lukket
Søger du: FlybilletFlybillet HotelHotel PakkerejsePakkerejse CharterrejseCharterrejse