For få år siden, var det besværligt at rejse til Dubai. Her skulle du flyve via en anden europæisk hovedstad, hvilket godt kunne gøre flyveturen lang.
Heldigvis er det blevet meget nemmere, efter at der er kommet direkte fly til Dubai fra København.
Vil du flyve direkte, så er der to flyselskaber at vælge imellem:
- Norwegian
- Emirates
Norwegian er det klassiske lavprisselskab, hvor du ofte kan finde billige flybilletter.
Til gengæld der også skåret ned på alt det andet som mad, sædevalg og mulighed for at medbringe ekstra bagage. Du kan dog betale dig fra det meste.
Alternativet Emirates, der hører hjemme i Dubai, er et mere klassisk flyselskab, hvor du får lidt ekstra. Prisen er normalt lidt højere, men til gengæld kommer du også til at flyve med et selskab, som gang på gang vinder priser i rejsebranchen.
Flyvetid til Dubai
Hvis du flyver direkte til Dubai fra København, kan flyvetiden normalt klares på omkring seks timer.
Det betyder, at det ikke tager meget længere tid at flyve til Dubai end f.eks. Egypten eller De Kanariske Øer.
Der er dog så meget mere at opleve i Dubai, at det helt klart er et attraktivt alternativ til de klassiske vinterdestinationer.
Og sammenligner man flyvetiden til Dubai med flyvetiden til f.eks. Thailand, så kan det gøres på omkring den halve tid.
Det vil sige, at det faktisk giver mening at tage til Dubai, selvom du kun har en uges ferie – eller måske endnu mindre. Dubai kan sagtens besøges på en forlænget weekend.