Valutaen i Dubai (og resten af De Forenede Arabiske Emirater) hedder dirham. En dirham kan igen opdeles i 100 fils.
Værdien af dirham har siden 80’erne været fastlåst til den amerikanske dollar.
En god tommelfingerregel er, at en dirham er lig med halvanden krone. Den helt præcise valutakurs kan ses her.
Kreditkort
Kreditkort som Visa og Mastercard kan bruger overalt som betalingsmiddel overalt i Dubai.
Du kan betale kort på restauranter, i butikker og på hoteller.
Det kan dog være en fordel at have lidt kontanter på sig. Dem kan du hæve i en af de mange hæveautomater, som du ligeledes finder overalt i byen.
Der er altså ingen grund til at veksle et større kontaktbeløb hjemmefra, inden du tager på ferie i Dubai.
Priser i Dubai
Dubai er ikke nogen billig by at besøge. Du har dog god mulighed for selv at bestemme hvor meget, som du vil bruge på din ferie.
Bor du på et mellemklassehotel og spiser du på de billigere restauranter, så kan du leve i Dubai for et rimeligt beløb.
Omvendt så kan du naturligvis også bruge en formue, hvis du indlogerer dig i en suite på et fem-stjernet luksushotel og kun spiser på de bedste restauranter.
Begge former for ferie er en mulighed, hvis du rejser til Dubai.
Vil du spare penge, kan du også vælge de gratis eller meget billige seværdigheder som Dubai Mall, Dubai Fountain, Dubai Museum og en sejltur på Dubai Creek med en vandtaxa. Og så længe du holder pungen i lommen, koster en tur i en af de mange souk’er jo heller ikke noget.