Visum til Dubai

Som regel kan du få 30 dages visum ved ankomsten til Dubai. Der er dog visse krav, der skal være opfyldt.
Dubai-visum

Som udgangspunkt kan alle rejsende med et dansk pas få visum ved ankomsten til De Forenede Arabiske Emirater (inklusiv Dubai).

Visummet gælder for 30 dage fra ankomsttidspunktet og kan forlænges for yderligere 30 dage mod et gebyr.

Dit pas skal også være gyldigt i minimum seks måneder efter ankomsten, og børn skal have eget pas.

I princippet skal du også have en gyldig returbillet eller billet til et andet land, ligesom du skal kunne bevise, at du har penge nok til at betale for dit ophold i landet.

Det er i øvrigt værd at være opmærksom på, at israelske stempler i passet kan (ligesom de fleste andre steder i regionen) give problemer ved indrejse til Dubai.

Ønsker du at arbejde i Dubai, skal du have en opholds- og arbejdstilladelse. Denne søges af den kommende arbejdsgiver gennem Indenrigsministeriet i De Forenede Arabiske Emirater.

Ovenstående regler er vejledende og kan ændre sig med kort varsel. Det er derfor også en god idé at tjekke Udenrigsministeriets rejsevejledning for De Forenede Arabiske Emirater inden afrejse. Her kan du også læse en række andre gode råd omkring Dubai.

De lækreste hoteller i Dubai
Hos Hotels.com finder du mere end 4.500 overnatningsmuligheder i Dubai. Se alle de gode tilbud på populære familiehoteller, lækre strandhoteller og fantastiske luksushoteller.
De bedste pakkerejser til Dubai

DTF-Travel har en lang række forskellige pakkerejser til de mest spændende områder i Dubai. Find den rejse, der passer bedst til jer.

De billigste flybilletter til Dubai

Momondo søger efter flybilletter hos alle de store flyselskaber. Derfor kan du altid finde de billigste flybilletter til Dubai.